Tvangsfjernelse
“Jeg hjælper dig med at blive hørt, når du skal snakke med kommunen og sørger for, at du bliver taget med på råd.”

Tvangsanbringelse - børn har ret til gratis hjælp fra en advokat

Børn og unge, der er over 12 år, har ret til deres egen advokat, hvis de bliver udsat for tvangsanbringelse. Hvis du bliver anbragt uden for hjemmet, eller hvis du selv ønsker at komme væk hjemmefra, så får du din egen advokat. Det er helt gratis for dig og din familie ved sager om tvangsanbringelse, og du bestemmer selv.

Jeg hjælper dig med at blive hørt, hvis du skal tvangsanbringes

Jeg kan være din advokat i en sag om tvangsanbringelse, og så sørger jeg for, at du bliver behandlet ordentligt - af kommunen, din familie og det sted, hvor du eventuelt skal anbringes. Jeg hjælper dig med at blive hørt, når du skal snakke med socialrådgiverne og kommunen og sørger for, at du bliver taget med på råd om det sted, du skal anbringes. Vil du helst være hos noget familie, en plejefamilie, døgninstitution - eller måske foretrækker du at komme på efterskole? Jeg hjælper dig med at trænge igennem til de mange voksne, der er blandet ind i din sag.

Jeg kan være din advokat før, under og efter en tvangsanbringelse. Jeg sikrer, at kommunen overholder alle regler, at de giver dig den hjælp, du har brug for, og at du har en støtteperson gennem hele forløbet.

Hvorfor sker der tvangsanbringelse af børn og unge?

Når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, er det for at hjælpe dem - hvis kommunen vurderer, at det er bedst for dig at bo væk fra dine forældre.

Inden kommunen vælger at tvangsanbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal de først have prøvet at hjælpe familien på andre måder. Men hvis kommunen vurderer, at du har bedst af at komme væk hjemmefra, kan de vælge en tvangsanbringelse. Det hedder det, hvis din mor eller far ikke er enige og hellere vil beholde dig hjemme.

Ring til mig og få en snak om dine muligheder ved tvangsanbringelse

Måske vil du gerne væk hjemmefra, måske er du i tvivl, eller måske vil du helst blive hjemme, selvom det ikke er helt godt. Jeg kan hjælpe dig med at blive hørt og taget med på råd i de mange snakke om dine muligheder, eller hvis du vil klage over tvangsanbringelsen.

Ring til mig, advokat Rasmus Hedegaard og lad os se, hvad jeg kan hjælpe dig med i din sag om tvangsanbringelse. Det er lige meget, hvor i landet du bor. Ring på 87 80 12 79 eller send en mail på rh@advohus.dk.