Tvangsfjernelse
“Få hjælp til at overskue junglen af regler om tvangsfjernelse af børn. Jeg kan være ved din side gennem hele sagen.”

Hvad er frivillig anbringelse?

Frivillig anbringelse kan være kommunens forslag til at hjælpe dit barn. Kommunen kan foreslå frivillig anbringelse, hvis den vurderer, at det er den bedste måde at støtte dit barn på. Du skal som indehaver af forældremyndigheden over barnet give samtykke til anbringelsen.
Barnet eller den unge skal altid høres, inden forældre og kommune beslutter sig for frivillig anbringelse. Der skal altid laves en handleplan ved frivillig anbringelse, og du skal kende årsagen til anbringelsen og formålet med den.

Hvorfor skal jeg gå med til frivillig anbringelse?

Du skal kun gå med til en frivillig anbringelse, hvis du selv mener, det er det bedste for dit barn! Hvis du grundlæggende mener, at det er forkert, at dit barn skal anbringes uden for hjemmet, skal du ikke give samtykke. Hvis du fortryder dit samtykke til en frivillig anbringelse, kan du trække det tilbage. Hvis kommunen stadig mener, barnet skal være anbragt, skal sagen afgøres af Børn- og Ungeudvalget.

Er du i tvivl, om det skal være frivilligt, eller om du vil kæmpe mod kommunen, for at dit barn skal blive hjemme? Ring til mig og lad mig vejlede dig til den bedste løsning i din situation - 87 80 12 79 eller send mig en mail på rh@advohus.dk.

Du har de samme rettigheder ved frivillig anbringelse

Der er kun én forskel på frivillig anbringelse og tvangsfjernelse - og det er, om du er enig eller ej. Du har nøjagtig samme rettigheder til samvær og alt andet, hvad enten der er tale om frivillig anbringelse eller tvangsfjernelse. Hvis kommunen fortæller andet og for eksempel "lokker" med ekstra samvær, er der tale om helt og aldeles forkert og urimelig sagsbehandling. Ring til mig - advokat Rasmus Hedegaard, hvis du oplever forkert sagsbehandling fra kommunens side: 87 80 12 79 eller send mig en mail på rh@advohus.dk.

Du har ret til en støtteperson

Få hjælp fra en § 54 støtteperson - læs mere om mulighederne her